Vildmarksområdet Vätsäri ligger i det aller nordligste Finland op mod den norske og russisk grænse. Det går for at være den mest øde vildmark i Finland – og det er jo spændende!
Fredag 16.8
Ugen har været lidt travl bl.a. fordi bilen måtte en tur på værkstedet inden de 2100 km køretur. Det var heldigvis kun bremseklodser og lidt med håndbremsen.
Milton har fået ormekur mod rævens dværgbændelorm som de ikke vil have med ind i Finland.
I aften pakker jeg bilen med alt udstyr og proviant til kanoturen. Stille og roligt bliver pakkelisten krydset af.
Og så starter turen i morgen tidlig! Det bliver 4 uger med kano fordybelse.
Lørdag 17.8
Afsted kl. 11 mod Helsingør og så E4 nordpå i Sverige. Jeg kører 2 timer, pauser 20-30 min og 1 time pause midt på dagen.
Jeg bruger Google maps navigation på mobilen og det virker godt.
Det er spændende hvordan landskabet ændrer karakter undervejs. Det sydlige Sverige er landbrugsland og relativt fladt. Så begynder stykker med klippegrund at dukke op. På et tidspunkt ser jeg ikke flere bøgetræer, deres naturlige udbredelse rækker ikke længere nordpå.
Jeg stopper ved 23-tiden og gør bilen natteklar med mørklægningsgardiner og soveplads til milton. Vi nåede et par hundrede kilometer nord for Stockholm.
Søndag 18.8
Tidlig start 07.00. Bare en banan og vand, mad og en lille gåtur til milton.
Bilen kører godt, men bruger mere brændstof end normalt. Det er vindmodstand fra kanoen og motorvejsfart.
Vi passerer Höga Kusten, med mange op- og nedture mellem de flotte klippeknolde.
Byerne suser forbi: Skellefteå, Umeå, Luleå, Piteå og så kommer vi endelig til Haparanda og krydser grænsen til Finland.
Landskabet er nu forandret. Lav birk og fyr, sandskrænter (eskere) fra istidens hærgen. Enkelte rensdyr står og græsser i grøften.
Landevejshastighed her er 100 km og 80 eller 60 i småbyerne jeg passerer. Til gengæld har næsten alle nedsatte zoner fartkontrol kameraer.
Efter Rovaniemi og polarcirklen begynder trætheden at melde sig. Jeg holder ind og kan se at tidszonen nu osse er skiftet. Finland er 1 time senere. Så 22.30 lokaltid drikker jeg en kop te og går til ro i nærheden af Sodankylä.
Det betyder heldigvis at dagen i morgen bliver ganske kort.
Mandag 19.8
Tidligt op og køre de sidste ca. 200km. Fine veje og næsten ingen trafik. Flere rensdyr i landskabet.
Jeg lander kl 11 og efter besøg hos familien der hjælper mig, kaffe og snak, var det af sted!
Det blev til 3,5 time padling i medvind og spredte skyer i dag. En lille byge her til aften, men vi sad i læ under sejlet.
Dagens ret: Vegetar ratatouille til aftensmad, helt ok, og senere en kop te og lidt slik.
Øen vi er på kan milton være løs på – glad hund.
Tirsdag 20.8
[Kaikunuora Autiotupa, vildmarkshytte]
Fin morgen med sol og vindstille.
Det blev en kort padledag, 3 timer. Kroppen skal vænne sig til rytmen og hovedet skal ned i gear.
Ville besøge vildmarkshytten Kaikunuora som jeg overnattede i for 8 år siden. Bare lige skrive i gæstebog. Men der er så hyggeligt og jeg har lyst til at læse kort og få omarrangeret lidt på proviant og grej. Så jeg bliver her og hygger.
Mens jeg var her kom skraldemanden sejlende! Vi fik en lille sludder. Fordi hytten er den første på vej nordover er der lidt for mange fester herude mente han, han var træt af øldåserne.
Der er fuldstændigt bålforbud efter 8 af de små øer er brændt helt ned her i sommer. Desværre får kano turister skylden af de lokale. Jeg har primus med på gas, så det er ikke noget problem.
Onsdag 21.8
[ø på grænsen til sydlige Vätsäri, Sammakkoselkä farvandet]
Afsted 8.45, alt var pakket på nær sovegrej og morgenmad. Besøg af et par Lavskrige (Kuukkeli) fugle til morgenkaffen. Ingen forbindelse til yr.no, men gråvejr, let brise og 15℃ på husets termometer.
Krydser strædet og finder passagen mellem de to øer NNV for hytten. Ude på vandet er det mere end en brise. Der er medvind og medbølger nok til surfing på Inari. Området her er præget af sommerhuse, altså hytter og ofte smukke bjælkehytter. Jeg følger den smalle passage østover og så nordpå igen i fuld fart. Krydser strædet ved Pikku Kovasaari og rammer næste passage mellem to øer. Så en lang pause for at hvile og få lidt trailmix. Efter pause et langt kryds over åbent vand igen i kvart medvind og medbølger. Det går stærkt men man skal virkelig koncentrere sig – power steering! Kommer man på tværs af bølgerne her bliver kanoen nemt fyldt op af bølger der skvulper ind, så bliver den uhåndterlig og i værste fald kæntrer.
Jeg ser på kortet at det er muligt at nå Vätsäri’s sydlige grænse i dag med et sidste skub. Omkring 1 time senere lander jeg i læsiden af en lille ø og har kæmpet de sidste 500m hvor vinden har taget til og bølger var oppe på 40-50cm.
Jeg laver en hurtig lejr under tarp på øens læside, kommer i ly og laver aftensmad.
Dagens ret: Cashew Nasi, ganske ok.
Dagens dyr: Ved det første kryds fra hytten så jeg en stor havørn blive jaget væk af en krage. Lille dykand, sort med hvid underside og hvidt spejl, sandsynligvis Bjergand eller Lille Bjergand – letter foran mig og vender op i vinden. En lille flok Lom.
Vejrudsigt stadig ikke forbindelse til yr.no. Tager en vejrudsigt på InReach i morgen.
Torsdag 22.8
[Vätsäri’s sydlige grænse]
Sovet godt, men kroppen er træt efter lang køretur og hård padling i går – hviledag!
Aktiviteter: reparere hul i bukser, gammelt hul fra glød i soveposens yderstof, lime trefod til gasbrænder. Studere kort og finde mulige ruter ind til Surnujärvi som er turens mål. Uanset rute skal der vist bæres, lines og slæbes en del.
Havregrød med tørrede æblestykker, rosiner, tranebær, nødder, og masser af blåbær – det er på toppen af sæsonen kan jeg mærke på mængderne af modne blåbær. En kop god etiopisk kaffe – den har da rejst langt.
Ravne trækker forbi og deres RAA RAA kald til hinanden føles godt. Småfugle besøger øen, hvid vipstjert og musvit. Ravnene har et mødested på bredden overfor øen hvor de sidder og kalder, hyggeligt.
Der passerer adskillige vandflyvere i løbet af dagen, alle i nord-syd retning.
Har sovet formiddagslur og hvilet i teltet om eftermiddagen. Drikker vand med isotonisk tilskud fra brusetabletter så væskebalancen holdes. Går små ture på øen sammen med Milton og laver foto safari.
Vejr i morgen fra Garmin InReach: Regn mellem kl 11 og 13. Vind sydlig 4-5 ms.
Der er stadig ildforbud, minimum frem til 25.8.
Dagens ret: Pasta al funghi – helt ok. Te og whiskey her til aftenen.
Fredag 23.8
Afsted fra den fine hvile ø, kurs NNØ. Der er kraftig krydsvind, men heldigvis sydfra. Så skiftevis surfing og quartering – kryds op mod vinden. Power steering er slået til! Tager én times padling og så pause. Længere pause hver anden gang.
I dag badet og solet fra fin ø som jeg genkender fra tidligere tur. Eftermiddagen fortsætter med 2 ture mere, den sidste på 1,5 time. Lander på en fin seglformet ø. Ser at der er en gammel myretue, men den er helt overgroet. Efter at have sat tarp op, opdager jeg pludselig en myresti op af det fyrretræ jeg har bundet bardunen fast til. Myretuen var på trods af bevoksning meget levende! Vi rykker til den næste ø og her møder os et finurligt syn: Nogen har efterladt en kummefryser! Jeg spekulerer…kolde øl? Næppe, men mere sandsynligt fiskedepot. Fryseren kan jo fungere passivt ved medbragt is, som en køleboks.
Fin lejr, fin aften. Kroppen har det godt og klarede dagens etape fint med lidt træthed i hoften.
Dagens ret: Daal med ris blev spist på myrernes ø. helt ok smag.
Vejrudsigt: yr.no svarer endelig. Ser ud til storm natten mellem lørdag og søndag.
Dyr: Myrer! Bjergand, ravne, vipstjert og masser af mitter. Her på øen står et elletræ, det er det første jeg har set på Inari. Det står på nordsiden og har små grønne ellekogler nu.
Lørdag 24.8
God nats søvn, kroppen føles god og klar her til morgen. Det er en solrig og stille morgen, ingen vind, masser af mitter. Det blæser heldigvis lidt op.
Knækbrød med jordnøddesmør og syltetøj til morgenmad, den nemme løsning.
Blæsten tager til og vakler imellem at prøve at krydse over sundet eller erklære ‘windbound’. Vejrudsigten har en stille periode mellem kl 11 og 12 med 5 ms (9 i vindstød) så jeg vil forsøge, men med opmærksomhed om at vende om til øen igen.
Det går fint i den direkte modvind ud til en mindre ø, men herefter skal jeg ud i selve sundet. Det går ikke. Blæsten her er allerede taget til og der er hvide skumtoppe på bølgerne hele vejen over. Fra den lille ø bruger jeg kikkerten til at tjekke kysten på den anden side. Der ser ikke ud til at være særlig læ derovre.
Jeg slår mig ned midt på den lille ø og sætter en lejr op blandt birketræerne. Det skal blive 18 ms i nat. Fra øen her vil jeg være i en god position til et kryds i morgen når vinden stilner af og går i direkte syd.
Det er en fin lille rund ø, ca. 75m i diameter. Bortset fra et enkelt eller to fyrretræer er her kun birketræer og midt på er der lidt mere fast grund end de sædvanlige mos og plante puder.
Miltons skål er blevet væk. Jeg lagde mærke til at der var rodet i køkken tasken i morges da han skulle spise. Enten har han selv leget med den og båret den væk fra lejren eller et dyr har taget den. Maden var hængt op i en drybag i et træ, heldigvis.
Eftermiddagen går roligt på øen, man mærker ikke vinden inde på midten. Jeg går små ture og finder en lille strand med perlegrus og sand på sydsiden. Der er 6 små aspe træer som holder ud nede ved vandkanten. Her finder jeg osse nogle efterladte hjemmelavede ankre til fiskenet – stadig med tovværk og flydere til nettene. De er helt rustne.
Milton ruller sig i noget særdeles uhumsk og må vaskes. Bliver en anelse sur da han lige efter går samme sted hen og lægger an til et nyt rul. Så blev der sagt ØV med lidt store bogstaver. Jeg lægger et bundt døde grene over stedet…
Dagens ret: Kartoffelmos, tørrede grøntsager, ost og ketchup. Ganske ok. Mangler lidt appetit så Milton spiser rester.
Dyr: Laponisk skålstjæler og firbenet møgøre. Skovspætte besøger øen og der er flokke af småfugle af og til.
Vejrudsigt: 18 ms fra midnat og frem. Sejlbar vind fra omkring kl. 10. Regn om eftermiddagen.
Studerer kort og overvejer ruterne. Ruten hjem fra Surnujärvi kan gå to veje: Retur samme vej sydpå som jeg kom nordpå eller vestover ad flere små og store søer og så hjem via Pisteriniemi ruten. Lige nu er jeg ikke afgjort på ruten, jeg ser hvor mange kræfter der er når jeg når Surnujärvi og hvordan det passer med dagene der er tilbage.
Søndag 25.8
Op 0700 og afsted 0820. Perfekt østlig vind til krydset og jeg kommer godt over. Surf & quarter nordover. Efter 3 timer, med pauser indlagt, runder jeg Surnuvuono (Surnu bugten) og kan slappe af med blid rygvind og små bølger. Padler ind til kl 14, da der er lovet regn kl 15. Svært at finde en passende lejrplads i dag og først den fjerde ø vi tjekker er egnet. Og det er stadig lidt en kamp at finde et fladt sted til teltet. Og da vi er i ly og klar kommer regnen! En aften under tarp og i telt for os begge. Kun ud for at tisse eller hente vand.
Dagens ret: Kartoffelmos med hjemetørrede grøntsager, ost og ketchup. Kaffe og snickers senere.
Dyr: Kæmpe havørn ved Surnubugtens indsejling! skyder på 2m+ vingefang. Så den sætte sig i et højt fyrretræ og måtte lige vende mig om for at se om den fulgte efter os! Ellers Lom og Sortand.
I dag føles det som om det bedste rutevalg ville være retur samme vej vi kom. Vil ikke presse mig selv, bare have en god tur.
Jeg har skrevet et par aftensange over i dagbogen fra telefonen. Min yndlingssang “Den Blaa Anemone” af Kaj Munk og “I Skovens Dybe, Stille Ro” af Fritz Andersen. Dem synger jeg hver aften på turen og øver mig i at kunne teksterne udenad.
Mandag 26.8
Afsted 09.45 med god rygvind der fik os til bunden af Surnubugten på et par timer. Herefter bød dagen på 3 overbæringer på 3-500m for at komme til de næste søer. Fra bugten til Pitkä Surnujärvi (Surnu Langsø kunne man sige, pitkä = lang). Og så forbi to fos-strækninger på Surnujoki (Surnu floden) der ikke kunne lines pga. for lidt vand og for mange klippeblokke. Det går 5-10-15 m opad for hver bæring, så vidt jeg kan aflæse på landkortet.
Lejren ligger fint for enden af Heinälompolo søen. Til aften aftager vinden og mitterne stormer frem sammen med deres bidende fluekammerater. Vi har myggespray og særlig myggeolie til Milton, det ser ud til at virke.
Jeg laver en turplan for dagene der kommer, så jeg får overblik over returvej, mad osv.
På vej i dag mødte jeg tre finner der osse slæbte proviant op fra bugten til søen. Én af dem kunne snakke engelsk så vi sludrede lidt om området og fiskeriet. Senere indhentede de mig ved næste overbæring og forærede mig en stalling de havde fanget i mellemtiden! Jeg stegte den på panden til aften og spiste med grøntsager og kartoffelmos – MUMS! Desværre tabte jeg panden halvvejs i måltidet, men så blev Milton glad.
Dagens ret: Yderst velsmagende!
Dyr: Ravn helt tæt over os i lejren, spor af elg i mudderet på bredden af Surnujoki.
Tirsdag 27.8
Jeg har fået lagt en nogenlunde turplan for de kommende dage hvor jeg skal ind i selve Vätsäri vildmarken. Det vil tage 4 dage at komme til Surnujärvi, så en hvile- og fiskedag og så 4 dage ud igen. Det betyder at jeg har 1-2 ekstra dage til turen sydpå for at tage højde for modvind. Jeg har haft medvind eller halv medvind hele vejen nordpå, så jeg må regne med at det nok er sådan på denne årstid.
Bliver i teltet til 0900 hvor regnen afløses af sol og blæst.
Dagen var en fuldstændig fed og frustrerende kano-dag. Som altid skulle jeg lige til at sige. Den kraftige blæst er mildt irriterende på de små søer, men intet reelt problem. I dag har ruten været Heinälompolo, så Tupakkalompolo, så Siltaluovanlompolo og til sidst Joukhaislompolo hvor jeg har etableret lejr. Det betyder med andre ord: overbæring, overbæring og line kano, line og overbæring.
Jeg har fået fisket lidt i dag. Først en lille undermåler stalling, så en monster gedde som jeg lod slippe af krogen til sidst da den ikke havde spisestørrelse og til sidst den perfekte spise-stalling fanget fra øen her.
Vi har lejr på læsiden af en fin ø i Jouhkaislompolo (lompolo betyder en sølignende udvidelse på en flod eller en lang, smal sø). Der er varslet stormvinde i morgen, så tager ingen chancer. Men vi får se om det er lige så slemt her.
Dagens ret: Stalling med kartoffelmos, grøntsager og ketchup. Friskfanget, stegt på pande.
Dyr: Ørne par, enlig ravn, gæs eller lom, gedde og stalling.
Vejrudsigt: SV vind, 8-10 ms, ingen regn, skyer og sol.
Onsdag 28.8
[Hiitamolampi]
God nattesøvn og langsom, stille morgen. Milton stødte en dalrype da vi skulle hente vand. Så nu ved han hvor den lugt hører til. Afsted ca. 10.30.
Terrænet her er meget stenet, ja faktisk kun stenet. Der er klippeblokke overalt. Så isætning og optagning af kanoen er en udfordring og kanoens bund bærer præg af det – den er noget kradset op, men heldigvis kun overfladisk.
Ruten i dag fra Hiitamolampi bød på lining, men ingen overbæringer. Et enkelt sted eller to var det kun med listesko vi kunne klemme kanoen igennem.
Fint vejr i dag, sol og drivende skyer i en let brise.
Turens største stalling indtil videre bed på lige akkurat til aftensmaden – den måtte deles i to for at gå i panden.
Dyr: Ravnepar flyver sammen og kalder. Kuukeli (Lavskrige) høres nær lejren flere gange og dalrypen fra i morges.
Dagens ret: Stalling med mild karry, pandestegt. Mos med ketchup.
De næste dage er med overbæringer. 3 lange og 2 korte for at nå til Surnujärvi. Det passer med planen!
Jeg laver proviant optælling og det ser fornuftigt ud. Der er i hvert fald nok hundemad og så må vi dele!
Jeg har dobbelttjekket ildforbud og der er lige nu ingen advarsler eller forbud. Så jeg kan derfor brug kvistbrænder for at spare gas, hvilket ser ud til at være fornuftigt da jeg næste er halvvejs i gasbeholdningen.
Torsdag 29.8
Intens overbæringsdag! Starter dog med stille morgen og ingen stress selvom der skal slæbes.
Jeg har pakket om så der er færre ting at holde i hænderne. Fiskestang er pakket ned for dagen, den lille tønde er stuvet, trailmix er lagt i svømmevestens ryglomme. Så der er kun kortet, drikkedunken og ekstrapadlen at bære ud over tønde og taske (og kano).
Jeg husker at sætte waypoint på den længste overbæring, bare for en sikkerheds skyld. Det er dumt at skulle gå og lede selvom der er en søbred som bagstop.
Det blev til 4 overbæringer og 1 lining. På den længste overbæring måtte jeg slå backtrack til på InReach så jeg ikke brugte for mange kræfter på at lede efter ruten.
Vi passerede under rengærdet gennem en lille fossende rende. Gærdet var hævet akkurat nok til at kanoen kunne gå under. Milton er rigtig dygtig til at gå med på overbæringer. Jeg har ikke brugt hans rygsæk til hundemad fordi det er for besværligt at pakke om. Han er lidt utryg når jeg bærer kanoen på skuldrene, det synes han er underligt. Men jeg vælger at have ham med osse der da han ellers skulle sidde bundet ved næste post.
Det har været fint solskinsvejr og skoven har givet skygge på overbæringerne – perfekt. Der har været en lille brise til at køle os ned undervejs – osse perfekt.
Jeg har kun fisket lidt her til aften i Surnujärvi. Har villet prioritere at nå frem. Det betyder at jeg er på planen og at der er plads til en fiske- og hviledag her. Surnujärvi er en stor sø uden mange små øer her i sydenden. Der ser ud til at være 2 andre lejre her, som jeg passerede, men ingen mennesker.
Jeg overvejer om der er plads til i planen at besøge vildmarkshytten helt oppe nordpå, men det risikerer at blive for langt og for slidsomt. Som det er nu har jeg tid til at fiske og lave en god hjemtur. Og hvis vinden er imod os sydpå, er plan B stadig Nellim.
Dagens ret: Nemme knækbrød med ost og med jornøddesmør og hindbærmarmelade. te og chokolade. Jeg brugte kvistbrænder, satte den på en stor flad ‘køkkensten’ og hældte vand ud over den og jorden. Den koger vand lidt langsommere end gasbrænderen, men fint nok. Og den bruger faktisk ikke mange kviste på det.
Dyr: Lavskrige alarmerer ofte – charmerende. Ravnene kalder. Et par gange er rensdyrtyre i nærheden og skal lige tjekke os ud.
Fredag 30.8
God nattesøvn, vågen kl 0400 en enkelt gang og satte podcast på og sov til 0800.
Fin morgen med overskyet og sol der trænger igennem ved 9-tiden. Dejlig brise så ingen mitter!
Milton lugtede rensdyr i går aftes og vi gik op på odden ved lejren og så dem på den næste odde. Mor og kalv fra i år tror jeg. Vi satte os på bakken og kiggede på dem.
I dag skal være fiske og hygge dag! Tænker stadig på Raajapa hytten oppe nordpå, men kan mærke jeg simpelthen ikke vil den kamp en tur derop ville være. Det er dejligt OK at slappe af og nyde en langsom dag.
Hjemturen kommer til at være den samme rute som herop, for det meste. Alternative ruter sydpå vil have længere overbæringer og vådere terræn. Der er 12 søer mellem her og Surnu bugten. Det er 14 overbæringer eller lininger.
Ruten bliver nok Kivilompolo, en navnløs sø, Huhujärvi, Hiitamolampi, Karekkijärvet, Joukhaislompolo, Sitaluovanlompolo, Tupakkalompolo, Heinälompolo, Surnujoki floden, Pitkä Surnujärvi og til sidst Surnukoski fossen ned til Surnuvuono, bugten.
Ved 13-tiden overværer jeg en mesterlig helikopterlanding på den modsatte side af søen. I den lejr jeg passerede i går skal de åbenbart have lagt forsyninger ud og måske gøre klar til jagt eller fiskebesøg. Helikopteren cirklede et par gang over lejren og landede så lige bag den – altså ikke på vandet. Motoren gik i tomgang mens der blev læsset af og så blev husteltet og bådene lige tjekket. Helikopteren lettede og fløj lige et smut hen over min lejr og så nordpå igen.
Efter en lille eftermiddagslur mærkes det som regn på vej. Det er blevet overskyet og koldere. lidt efter trommer det på tarpen, men jeg har allerede sat alt i ly.
Det er en helt afslappet hviledag og jeg fisker i Surnujärvi. Kaffe og snickers.
Det blev ikke til nogen fisk i dag, trods ihærdig indsats. Men aftensmad fik jeg alligevel. Kartoffelmos med grøntsager og sovs lavet med jordnøddesmør, nødder, hvidløg og frisk ingefær. Og lidt taco mix krydderi. MUMS!
Halvvejstanker
I dag har jeg en vemodighed i mig. Både over turens mål nu er nået og så går det retur sydpå. Men osse omkring selve det at tage på en lang krævende kanotur. Det er tydeligt at udfordringerne for min krop i det fantastiske, men ufremkommelige terræn er slidsomme. Mentalt er jeg ikke længere så opsat på at nå de store mål som på de tidligere ture. Så måske er det sidste gang jeg tager på en lang solo kanotur og det er osse vemodigt.
Når man tager på en lang tur alene er der plads til at være med de tanker og følelser der kommer. Har man lyst kan man undersøge dem nærmere og folde dem ud. Jeg har lyst til at se nærmere på denne vemodighed fordi jeg osse mærker den på andre tidspunkter på turen hjemad. Her har jeg bladret lidt frem og tilbage i dagbogen og skriver nogle passager sammen.
Jeg kender vemodigheden fra andre af de lange ture. Når man er ved at være fremme ved målet kan der komme en slags fortabthed eller måske endda føles det som en håbløshed. Lysten til anstrengelserne er væk, ensomheden mærkes mere end stilheden, jeg kommer til at længes efter bekvemmeligheden og samværet med gode mennesker. Og der er lang vej igen før man er hjemme.
Mange gange er der ventetid eller hviletid hvor man egentlig mest kan restituere og reflektere. Her kan man opleve naturen i sin egen ro og bruge tid på at observere og lytte. Jeg kigger på himlen, på skyerne, hvordan de forandrer sig. Jeg lytter til naturens lyde, vinden i træerne, fugle der hakker i et gammelt træ efter insekter, småfugle der kvidre på bredden overfor. Ofte har jeg indre samtaler med en person jeg kender eller en helt fiktiv person om noget der falder mig på sinde. Det er min måde at kredse om emner i mit liv, at komme i kontakt med emnet og nuancerne omkring det.
Undervejs på turen sydpå er der flere gange hvor denne følelse af vemod, som jeg vælger at kalde det, kommer over mig. Jeg opdager på et tidspunkt at det osse minder om et lettelsens suk. Når en svær del af ruten er overstået letter spændingen i kroppen og sindet. Det kan være en fysisk anstrengende og svært navigerbar overbæring, et langt kryds i bølger og vind eller kanoen der skulle lines igennem en stenet og balancekrævende passage. Så er alt gået godt og man er et lille skridt nærmere.
Det bliver tydeligt at jeg har to måder at træffe beslutninger på: At gøre det der skal til for at nå et mål og at gøre det der er bedst for mig selv. Jeg kan tilsidesætte mine egne behov, træthed, smerter eller de mentale undskyldninger for at nå dagens etape eller turens endelige mål – som jeg i virkeligheden jo bare har aftalt med mig selv. Det er jo utroligt nyttigt for at kunne gennemføre hvad man har sat sig for.
Eller så kan jeg lytte til hvad jeg selv vil – holde en hviledag og kigge på skyer, undersøge en interessant forgrening i søerne hvor der er spændende planter eller dyr, fiske et par timer.
Jeg synes på denne tur at flere beslutninger end før har tilgodeset mig selv og sat jagten på et bestemt mål i baggrunden.
Lørdag 31.8
Forfærdelig nat! Mitterne angreb i teltet. fugtigt og vindstille vejr giver mange mitter og jeg havde ikke tænkt på at teltdøren stod åben. Der var intet at bemærke da jeg skulle sove, men da jeg tog støvler, sokker og strømper af begyndte mine fødder at klø voldsomt. Der var intet at se, heller ikke i pandelampens skær. Jeg forstod ikke et klap! Først da jeg tog mine læsebriller på kunne jeg se alle de små bæster der havde sat sig på teltets inderdug og nu berusede sig i blodet fra mine bare tæer.
Da der endelig kom ro på efter utallige klapsalver og kløen på tæer, ankler, hænder og arme, kunne jeg høre at regnen lød forkert på tarpen. Så jeg måtte ud og omarrangere bardunerne så der ikke kom en stor pyt midt på. Og så ind til en ny omgang klø!
Vi stod tidligt op og pakkede en våd lejr ned. Men dejligt at være afsted. Vejrudsigt sagde regn kl 11, men det regnede hele morgenen og formiddagen.
Overbæringer og lining af kanoen gennem fosserne gik super fint. Milton er dygtig og hurtig til at følge med og hoppe ned i og op af kanoen.
Vi ankom ved 12-tiden til Huhujärvi hvor planen var lejr på en ø. Det var osse lige i tide. Vi var begge gennemblødte af regn og sved, så hurtigt op med tarpen og skiftetøj på. Milton fik en tørretur med rejsehåndklædet og sin fleece vest på. Han elsker at være på en ø igen efter et par dage i snor.
Jeg sætter en kano line op som tørresnor under tarpen og får gang i kvistbrænderen.
Aftenens fiskeri resulterede i en spisestørrelse stalling, som fik følge af kartoffelmos med grøntsager. Milton klarede opvasken.
Solen brød igennem ved 19.30 og så slog jeg det våde telt op. Det fik osse en tur med rejsehåndklædet indeni så det blev nogenlunde tørt og fri for mitte lig.
Kvistbrænderen fungerer fint. Den skal passes med brændsel, men bliver helt ok varm til både madlavning, kaffevand og lidt hygge. Jeg finder en stor flad køkkensten og pøser vand på og omkring. Det kan godt ose lidt når man sætter kedlen på, men det holder mitterne væk så pyt.
Søndag 1.9
OK nattesøvn. Det tøj der var hængt til tørre under tarpen er desværre stadig vådt. Det har fået en del kondens. Kan det være kvistbrænderen der har varmet det op, men ikke tørret det ud?
Lidt besvær med at få kvistbrænder i gang. Jeg bruger fyrretræ fra et væltet træ, flækker demt til blyantstynde stykker og laver fjerpinde. Det gik til sidst og morgenkaffen blev klar.
Det er en tåget morgen og man kan ikke se sydenden af søen og skovene er hyllet helt i tåge.Jeg kan godt padle videre, men overbæring i tæt tåge bliver for risikabelt. Så nu venter jeg på solen…
Kanopadlinegen går superfint, da solen først er fremme og tågen lettet. Et lille uheld med balancen da jeg skal sætte kanoen i på en stenet bred. Det gav et skrabet knæ. Vindstille og drivende skyer. Jeg padlede mellem nogle af søerne hvor jeg huskede det som lining og overbæring på vej nordpå. Det går rigtig godt med skiftene mellem padling og overbæring/lining. Milton hopper ind og ud og følger med mellem søerne.
Vi slår lejr i Tupakkalomopolo. Dejlig nem lejr med teltplads og træer til tarpen. Fanger en stalling efter 10 minutter og 1 time efter er den blevet til aftensmad. Milton spiste fiskebenene inden jeg kunne stoppe ham, men det gik fint – ingen problemer med maven.
Mandag 2.9
God nattesøvn efter en fin aften – flere af dem. Der var en del mitter i går, men sidst på aftenen forsvandt de bare. Mærkeligt.
Nu ligger jeg i teltet og skriver, venter igen på solen. Har lige været ude 0730 og give Milton mad og hænge tøj til tørre på tarp bardunen. Da jeg slog knæet i går fik jeg osse vand i støvlerne. Forresten fungerer støvlerne rigtigt godt, især med sealskinz membran sokkerne. Jeg måtte i al hast anskaffe støvler ét nummer større end mine gamle Lundhags Professional. Heldigvis fandt jeg et par brugte Lundhags Syncro i størrelse 47 på nettet.
I dag spiser jeg det sidste knækbrød og så er det havregrød eller havregryn med mælk til morgenmad på resten af turen.
Jeg overvejer om jeg skal slå vejen forbi en af de andre vildmarkshytter Pisteriniemi som jeg osse har besøgt tidligere. Hvis jeg når Surnu bugten idag så er jeg 1 dag forud for planen. Jeg kan tjekke den gamle rute på mit landkort og regne baglæns.
Mens jeg spiser morgenmad flyver en enlig ravn over lejren. Kalder. Flyver over igen og kalder igen. Så flyver den over til vandfaldene ved overbæringsstedet og kalder. Og så længere væk. Det fremkalder en følelse af sørgmodighed – ravnen har mistet sin makker, leder og kalder – forgæves.
Det blev en lang padledag. 4 overbæringer og ankom til en lille ø i bugten 18.15. Dejligt solskin sammen med blikstille vand gav rigtigt meget genskin i vandoverfladen. Jeg padlede mod rene silhuetter – lidt nervøst, men osse et særligt syn.
Set flere svaner i dag og en del bjergænder.
Pludselig er min mobiltelefon begyndt at spørge om PUK koden. Den har jeg ikke med på turen! Så jeg har taget SIM kortet ud af telefonen og bruger den som podcast afspiller og til at tage billeder. Og den har en app som kan betjene InReach senderen. Så jeg sender besked til alle derhjemme og til Sari om at bruge nødsenderen til SMS hvis der er noget jeg skal vide.
Tirsdag 3.9
Nordlys i nat. Vågnede lidt i midnat og skulle tisse. Jeg havde tænkt tidligere på aftenen at der var en chance fordi der var skyfrit. Jeg havde stået og set stjernerne titte frem én efter én. Især planeten Jupiter stod fint og lyste klart.
Og så var det der – bølgende irgrønne gardiner trak hen over nattehimlen fra øst mod vest. Lette og gennemsigtige for stjernerne.
Jeg prøvede at fange dem med kameraet, men det blev desværre kun sort skærm.
Dagens mål er øerne for enden af bugten. De næste dages mål kunne være vildmarkshytten Pisteriniemi. Men i dag er der et klassisk valg for en kano: En omvej med læ langs sykysten af bugten eller den direkte vej i en krydsvind på nordsiden. Jeg har dog fordel af en række øer på nordsiden, som kan give læ. Udfordringen efter bugten er en række lange kryds mellem øerne i sundet ud for bugten. Findes der en sikker rute hvor krydsene over åbent vad holder sig under ca. 1 km? Jeg ved jeg kan svømme ca. 600m i åbent vand, selv ved denne temperatur, det har jeg prøvet. Men hvad med vinden? Jeg plotter den sikreste rute ind på kortet og ser hvad dagen bringer. Tit bliver søen stille om aftenen og så er krydsene sikre.
[18.45] Ankom ca. kl 15 til en lille ø ved udmundingen af bugten. Jeg valgte sydkysten i læ. Kroppen sagde læ og let padling i dag. Så jeg krydsede over til sydkysten og det blev en dejlig padledag på 3-4 timer. Undervejs passerede vi mange små vige med sandstrande. Og en vidunderlig lejr på en ø med nem teltplads, tid til et bad og aftensmad.
Aftensmaden blev bulgur med grøntsager, peanutbutter sovs med nødder, hvidløg, ingefær og taco krydderi.
Jeg har lagt rute for resten af turen og håbet er stadig at komme til Pisteriniemi hytten – vi får se. Det er tydeligt at jeg veksler mellem ambitionen om at nå til hytten og hensynet til kroppen. Hvis jeg skal nå hytten kommer jeg ikke til at have nogen hviledage i planen og det virker stresset. Jeg kan jo besøge Kaikunuora i stedet og så faktisk have en hviledag dér.
Jeg fik forresten krampe i baglåret i kanoen i dag, men kunne strække ud. Det hænger sammen med det skrabede knæ fra forleden. Jeg kommer ubevidst til at sidde skævt for at skåne knæet og det kan låret så ikke li’.
Onsdag 4.9
Morgen med kraftig blæst. Ellers god nattesøvn og endda en ekstra lille morgenlur efter Milton har fået foder 0630.
Vinden er drejet fra SØ til SV, så nu ligger lejren i direkte vind. Det er ikke så godt for den videre rute frem da det giver krydsvind forfra. Jeg kan se hvidt på bølgerne længere fremme så der er dømt hviledag vil jeg tro. Jeg flytter tarp og køkkenting om i læ og ser tiden an. Teltet kan godt tåle blæsten indtil videre. Det betyder dog at Pisteriniemi er ude af planen.
Blåbærpoter
Det er den tredie lange kanotur for Milton. 2018 var han med på søen Femund i Norge og 2022 var hanmed ned ad floden Ivalojoki her i regionen. Og nu her i Vätsäri. Det er dejligt med en hund der vil med på tur.
For ham er det dejligt at kunne bevæge sig frit på øerne, drikke søens vand når han er tørstig, tisse når han skal og være uden for hele tiden. Når vi har hviledag som nu pusler han bare rundt på øen eller lægger sig i solen. Så kommer han til mig og vil nusses, ha’ kontakt eller mad. Pludselig fanges hans opmærksomhed af en fugl eller lyden af noget der pusler. Når han løber rundt i buskene med blåbær, tyttebær, sortebær eller andet så får hans hvispelsede poter og underben et fint plettet mønster efter bærrene – især blåbær klæ’r ham fint.
Når vi skal afsted kommer han så snart jeg tager svømmevesten frem og stiller sig klar til at få den på. Han hopper elegant ned i kanoen og ud igen efter pænt at have ventet på et ‘værsgo’.
Han får af og til fært af fugl eller rensdyr og bliver urolig i kanoen. Men det giver mig mulighed for at se dyr jeg nok ikke ville have bemærket ellers.
[13.30] Tager telt ned og flytter i læ. Kaffe og slik! Solen titter frem, men stadig blæst og bølger.
Vejrudsigten i morgen siger 4 m/s fra VSV/SV så mere sidevind end modvind. Der er ca. 12-14 km til næste ø vi kan slå lejr på så vi må se…
Torsdag 5.9
Fin morgen! Havregryn med mælk, rosiner, nødder og masser af blåbær. Og morgen kaffe. Lejren pakket ned og af sted 08.30. Vinden giver en del modstand, nogle anstrengende kryds over åbent vand med quartering i modvind og halvstore bølger.
Vi holder pause lidt syd for Hiiriniemi, i en lille vig med læ og solskin. Vi venter på skifte i vindretningen til NV/VNV.
I ventetiden tænkte jeg at tage et dyb, men selvom jeg havde været rundt på øen gemte den alligevel på et rensdyr. Mens jeg stod med den ene støvle taget af, begyndte Milton at gø og da jeg havde snøret støvlen og løb om pynten for at se hvad der var sket, så jeg Milton midt i strædet til fastlande. Jeg anede lige bagdelen af en rensdyrtyr der forsvandt ind i skoven på den anden side. I fuldt firspring ned til kanoen, trække slipstikket og padle over. Milton er løbet ud i en sumpmark hvor jeg ikke kan følge, men løber rundt om. Heldigvis reagerer han på fløjten og kommer fint tilbage på den anden side af sumpen. Pyha! Der nåede at gå panik tanker i gang – kommer rensdyret til skade? Bliver Milton væk? Jeg har fået fortalt at der jævnligt forsvinder hunde på den måde, fordi de farer vild.
Men så lærte Milton at han ikke får noget ud af at løbe efter rensdyr. Og fløjten virkede som den skulle.
Så fra nu af må jeg være ekstra opmærksom og så vælge mindre øer som jeg kan overskue fuldstændigt.
Padling gik fint i dag, perioder med knokleri og et langt kryds i åbent vand til den lille midtvejs ø og kummefryser øen. Her gik jeg en runde og kiggede efter den madskål der blev væk og holdt øje med om Milton reagerede på fløjten som han skal. Lejrpladsen blev en lille ø ved nordpynten af Kirakkaniemi.
Aftensmad: couscous med pb sauce og grøntsager. Brændte lidt på…
Dyr set i dag: Røven af et rensdyr, ravnepar, småflokke af småfugle og en andefamilie.
Fredag 6.9
Vejrudsigten i går sagde stille vind fra 06.00 til 11.00. Det udnytter jeg til en tidlig start. Vinden er SV og det er præcis den vej vi skal – så af sted mens vi kan.
Min grænse for modvind her på Inari søen er 6 m/s og så er der som regel osse hvide skumtoppe på bølgerne.
Det viser sig som en god beslutning. Vi klarede den første strækning på små 2 timer. Så blæste det op og jeg søgte læ på en lille odde og spiste morgenmad.
I morges spiste jeg bare lidt trailmix, så vi kom hurtigt af sted. Jeg havde osse pakket lejren ned i går aftes, undtagen telt og sovegrej. Forresten var der et svagt nordlys i nat som jeg lå i teltåbningen og kiggede ud på fra soveposens varme.
Efter en times pause af sted igen. Kæmper fra odde til odde i 4-5 m/s. Sigter hver gang lidt bag den næste odde så jeg får en lille pause i læ. Til sidst kommer der en kort strækning med læ ved nordkysten af Sammakkoniemi.
Og så et sidste skub ud af Vätsäri området og lejr på den fine ø Hämähakkisari. Her er en fin lille sandstrand rundt om hjørnet. Øen er for stor til at have Milton løs, så jeg har lavet en løbeline til ham.
Dyr: En del Bjergænder, ravne.
Der er 12-14 km til Kaikunuora, så det er ikke nødvendigt med tidlig start imorgen. Og så er der hviledag søndag i vildmarkshytten – med pandekager.
Finske stednavne
Det er jo noget af det spændende når man ligger i teltet eller hytten og studerer landkortet – hvor skal man hen, hvad hedder stederne, hvad betyder navnene, hvad er deres oprindelse.
Efterhånden lærer jeg hvad endelserne i de finske stednavne betyder:
- niemi betyder et næs
- saari betyder en ø
- vuono betyder en bugt
- järvi en sø
- joki en flod
- koski et vandfald
- vaara er en ås eller bakke (betyder vist osse fare – står f.eks. på elmaster)
- erämaa betyder ødemark
- metsä betyder skov
- selkä er endelsen på mange åbne farvande ude på søen
Jeg har siden fundet denne side med endnu flere toponymer https://www.kotus.fi/en/on_language/names/names_on_maps/toponymic_guidelines.
Lørdag 7.9
Dårlig nattesøvn efter virkelig dårligt valg af teltplads. Opdagede det først da jeg skulle i soveposen – teltet lå oven på en sænkning i terrænet. For sent at flytte teltet, så tøjposen ind under liggeunderlaget og godnat.
Rolig morgen med havregrynsmorgenmad og kaffe. Lejr ned og af sted 0930. Inden om øen langs med fastlandet og så krydse over sundet direkte kurs sydpå. Så igennem et stræde. Her ser jeg en mand sidde ved morgenbålet og sin mega-fiske-motorbåd. Omkring 15 stangholdere, paravaner osv. Vi siger ‘hello’ og han snakker med det samme engelsk. Han har en hytte længere østover og er på fisketur med sønnen. Fin snak om Inari, fiskeriet og hvor han har været. Han har som ung padlet Ivalojoki, fra Ivalon Matti, men der var meget lidt vand og de måtte trække kanoen. Han kendte udemærket Kalmakatio og havde arbejdet der.
Efter strædet et nyt kryds syd over. Jeg tjekker vejrudsigt og der kommer skift fra SV vind til V til NV senere. Jeg vælger at fortsætte nu, med SV, så jeg ikke tvinges til en omvej østover senere. Det bliver 20 hårde minutter i modvinds kryds.
Umiddelbart efter et ny kryds i modvind og et nyt stræde – genkender de mange sommerhuse her. Lidt aktivitet i nogle af husene – det er jo lørdag. Modvind i strædet, men ingen bølger. Til sidst dog en kilometer med både bølger og modvind, knaldhårdt. Men så kan jeg glide ind i et nyt sydgående stræde og få medvind og let padling. Det sidste SØ kryds mod Kaikunuora er med store rullende bølger på tværs, så surf og quartering!
Jeg har sunget og nynnet rigtigt meget i dag, mens jeg har padlet. Det giver en god rytme til paddeltagene. Og godt humør når det er hårdt. Men på den sidste del af dagens tur blev der ikke sunget – det blev for hårdt.
Ankommer glad til hytten og ser frem til hviledag her. I gæstebogen kan jeg se at der har været mange besøg siden jeg var her på turen nordpå.
Jeg finder mig til rette, kanoen er på land, tønde og taske er i hus og kaffen drypper. Så ankommer et ældre finsk par og jeg byder velkommen og beklager at jeg kun har én kop. De kan kun finsk, så samtalen bliver via google translate. Men jeg får da fortalt at jeg er fra danmark og på kanotur. Med fagter og gloser forklarer manden at jeg skal gå med til deres båd når han lige har fået en smøg. De har været på fisketur og har mange siika (hvidfisk) og taimen (ørred). Ved båden viser han mig isboksen og de mange netfangede fisk. Han forærer mig en pose med en ørred og en hvidfisk! Jeg takker overvældet og prøver at forklare at det er alt for meget fisk til mig, men han insisterer. Jeg takker med kiitos, kiitos og de tøffer af sted i den gamle skude.
Milton og jeg fråser helt vildt i fisk. Vi er fuldstændig mætte begge to og har maver som fodbolde.
Dejlig træthed i kroppen og den knirker osse lidt rundt omkring. Knæ og lår har det hårdt med at sidde i ‘trapper’ stilling når jeg padler. Skuldrene, ryggen og siderne af brystkassen er ømme, men det er kun muskulært. Jeg har en lille forstrækning i venstre side af brystkassen, men det mærkes ikke når jeg padler. Men når man er stopmæt af det lækreste ørred, kogt med urter og serveret med bulgur – så er det dejligt KANOLIV!
Der er ikke noget lys i hytten, så om aftenen putter jeg pandelampen ned i nylonposen til kedlen og hænger posen op i en loftsbjælke – så er der lampe.
Søndag 8.9
